torsdag den 3. april 2014

"Huset på Christianshavn"

Foto: Sarah
Foto: Jonas
Foto: Jonas
Foto: Sarah
Vi ser tit "Huset på Christianshavn". Det er en sjov serie, som begyndte i starten 1970'erne, og som blev optaget på Amagergade på Christianshavn.

Vi har været en tur ude på Christianshavn (Amager) for at se gaden. Både "Rottehullet" og det hus, som beboerne boede i, har ændret sig meget. Det var alligevel sjovt at se stedet, for man kan genkende vejen, hvor flyttemand Olsens flyttebil altid kom skramlende.

Vi kan anbefale at tage en tur derud, hvis man er vild med serien.

Rutevejledning: Tag bus nr. 9A fra Hovedbanegården og stig af på Prinsessegade, så er der kun 5 minutters gang til Amagergade.

onsdag den 2. april 2014

Parken - FCK - Øster Allé


Parken - Danmarks nationalstadion og FCKs hjemmebane. Foto: Jonas
Hvis du alligevel er på Østerbro, eller måske kæmpe FCK-fan, kan det anbefales at kigge en tur forbi Parken på Øster Allé. Vi synes, at det er en fantastisk bygning, som man kun kan være imponeret over.

Rutevejledning: Hvis du er inde i centrum, kan du for eksempel tage bus nr. 14 (Ryparken) fra Hovedbanegården. Den kører forbi Parken. Der er et stoppested lige udenfor.

Fælledparken ligger på begge sider af Øster Allé, og bag ved Parken er der masser af muligheder for at have det sjovt på nogle af de mange legepladser. Her kan man også nyde sin mad, for der er masser af plads til at sætte sig ned og slappe af - både på bænke, ved legepladserne og på græsset. Husk evt. et tæppe. Se fotos nedenfor.

FCK. Foto: Sarah
FCK Megastore ligger på Øster Allé 56. Foto: Jonas

Åbningstider i Megastore:
Mandag-fredag: 10 - 18
Lørdag: 10 - 16
Søndag: 11 - 15


Fælledparken

Fælledparken. Foto: Sarah
Der er mange sjove og udfordrende klatreredskaber. Foto: Jonas
Et sjovt "suttetræ". Foto: Jonas
Legeplads. Foto: Sarah
Der er klatre- og balanceredskaber for både store og små. Foto: Sarah

tirsdag den 1. april 2014

Due + bodyguard

Video: Sarah

Rådhuspladsen er kendt for sine mange duer, så hvis du elsker at fodre duer, er det absolut stedet at tage hen.

Da vi sad på en bænk på Rådhuspladsen og nød den dejlige solskin, fik vi øje på nogle ret underlige duer. Den ene due "stalkede" vist den anden due. Vi har optaget dem, og her kan du se det sjove optrin.


Foto: Sarah